Farre A/S, den tidligere ejer af Aalbæk Specialiteter, kom ud af regnskabsåret 2014/15 med et overskud før skat på godt 31,5 millioner kroner.
Det er over 29 millioner bedre end året forinden, og resultatet skal ses i lyset af den brand, der i januar lagde pølsefabrikken i Billund i ruiner. Fabrikken er ikke blevet genopført - og bliver det heller ikke - og forsikringserstatninger i forbindelse med branden er indregnet i årsrapporten.
AnnonceBrandens konsekvenser i form af brændte bygninger, driftsmidler, varelager og driftstab m.v. bidrager således med et plus på godt 36 millioner kroner til bruttoresultatet. Alt i alt udgør bruttofortjenesten dermed 61,8 millioner kroner mod 24,3 millioner året forinden.
Ledelsen anser årets resultat for "tilfredsstillende givet omstændighederne", fremgår det af regnskabsbemærkningerne.
AnnonceMillioner til ejerneAalbæk Specialiteter blev 11. maj - umiddelbart efter regnskabsårets afslutning - overtaget af fødevarekoncernen Atria. Handlen omfattede udover brandet Aalbæk Specialiteter, herunder det samlede produktsortiment, også slagterbutikken og produktionsanlægget i Farre.
AnnonceSalgsprisen er et hemmeligt millionbeløb, men som det fremgår af ledelsens beretning, er der med salget realiseret "væsentlige regnskabsmæssige avancer".
Allerede i forbindelse med aflæggelsen af 2014/15-regnskabet var der dog gode penge at hente for ejerne, Vibygård Gods A/S og ikke mindst stifter, hovedaktionær og direktør Peter Aalbælks firma P.AA Holding ApS. De fik tilsammen udloddet et udbytte på 50 millioner kroner.
AnnonceFarre A/S, som altså nu er uden aktiviteter, planlægger at sælge grunden med den nedbrændte fabrik i Billund.
Annonce