23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Pej Gruppen gransker trends i fødevarebranchen

Og branchen kan selv granske med på stor konference

Trend-virksomheden Pej Gruppen sætter i september fokus på ny inspiration og viden om det, der rører sig i fødevarebranchen lige nu og frem mod 2020.

Det er 12. gang, Pej Gruppen holder sin årlige konference for professionelle aktører i branchen. I år foregår det i Oslo 8, september, i København 15. september og i Herning 17. september.

Alle tre steder deltager en lang række foredragsholdere, blandt andre fødevaretrendspotteren Cathrine Gro Frederiksen, dagligvareeksperten Susanne Juhl og trendforskeren Louise Byg Kongsholm. Sidstnævnte er ejer og direktør hos Pej Gruppen, og hun lover på forhånd, at konferencens deltagere bliver klogere på samfund, tidsånd, forbrugere og meget mere.

- De tidligere år har vi koncentreret os om de lidt mere langsigtede trends, men vi er flere gange blevet spurgt om, hvad man kan gå hjem og gøre lige her og nu. Derfor laver vi i år for første gang en kombination, hvor vi også sætter spot på de håndtag, man kan hive i allerede i morgen, siger Louise Byg Kongsholm til Food Supply.


Omdømme og trends fra hele verden


Hun regner igen i år med omkring 250-300 konferencedeltagere fordelt på de tre byer. Deltagerne er både fødevareproducenter og andre med tilknytning til branchen, deriblandt reklamebureauer, restauranter og supermarkedskæder.

Konferencen byder på en stribe cases, hvor eksempelvis kommunikationsdirektør Anne Villemoes fra Danish Crown fortæller om, hvordan man håndterer sit omdømme i en virksomhed, der lever af at slå ihjel.

Der er også besøg af retaileksperten Matthew Brown fra England, som ifølge Louise Byg Kongsholm medbringer masser af guldkorn.

- Han laver det, vi andre drømmer om - rejser rundt i hele verden og spotter nye trends, siger hun.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web01