Centret for robotforskning på Syddansk Universitet mangler specialestuderende, og det i sådan en grad, at de må afvise forskningsprojekter. Det skriver DR P4 Fyn.
Universitetets "Mærsk Institut" arbejder med anvendelse af robot- og automationsteknologi i produktionsvirksomheder. Et nyt robotcenter, hvor det er tanken at forene forskning, uddannelser og erhvervssamarbejde, skal nu trække flere studerende til, forklarer Lars Dyhr, der er institutleder på Mærsk Instituttet.