Spidsfindig afgørelse i fed navnesag fra Aabybro

Sagen om Aabybro Mejeris brug af betegnelsen "Energitæt" om en serie isprodukter med ekstra meget energi har drillet både mejeriet og myndighederne i årevis.

Undervejs har mejeriets indehaver, Niels Henrik Lindhardt, forsøgt at rette ind, og han har også studeret reglerne grundigt. Men med byrettens bødedom er det igen slået fast, at sagen er temmelig kringlet.

Niels Henrik Lindhardt har gennem hele forløbet fremhævet, at hvis han ikke uden videre i al evighed må fortælle sandheden på emballagen og kalde isen for "Energitæt", så må han i hvert fald gøre det frem til år 2022, fordi der er en overgangsbestemmelse i reglerne.

Denne bestemmelse handler om, at hvis man inden 1. januar 2005 fremstillede et produkt, som er forsynet med varemærke eller handelsbetegnelse, så har man lov til at fortsætte med at bruge varemærket/handelsbetegnelsen indtil 2022. Aabybro Mejeri kan sagtens dokumentere, at de pågældende is-produkter også hed "Energitæt" før 2005 - men det er ikke nok, fastslår Retten i Hjørring.

Dels fik Niels Henrik Lindhardt i 2005 afslag på at få "Energitæt" registreret som varemærke, og dels finder retten, at det heller ikke kan være beskyttet som en handelsbetegnelse. Begrundelsen er, at "energitæt" er en almindeligt brugt betegnelse for fødevarer med højt energindhold, og altså ikke et særligt kendetegn for produkterne fra Aabybro.

På emballagen med "Energitæt" stod der oprindeligt, at der er et højt indhold af protein, fedt og kulhydrat. I et forsøg på at tilfredsstille myndighederne fjernede Niels Henrik Lindhardt i 2013 fedt og kulhydrat fra teksten og udskiftede "højt indhold af protein" med "forøget indhold af protein" - men igen: det gør altså ikke navnet lovligt, mener byretten.