23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Novo Nordisk vinder designpris

Novo Nordisk har vundet den amerikanske designpris Medical Design Excellence Award 2008 for NovoFine® Autocover® – en specialdesignet nål til insulin­injektioner, som kan minimere risikoen for nålestiksskader og hjælpe diabetikere, der har nåleskræk.

Hvert år bliver omkring 1.000 behandlere i USA smittet med alvorlige infektioner ved at stikke sig på nåle og andre spidse eller skarpe medicinske redskaber. Nålestiksskader kan forebygges.

Den amerikanske sygeplejerskeorganisation American Nurses Association anslår, at mere end 80% af nålestiksskaderne kan undgås ved brug af nåle med sikkerhedsanordninger. Nålestiksskader kan overføre alvorlige infektioner – bl.a. hepatitis B, hepatitis C og hiv – til sundhedspersonalet og kan medføre store omkostninger for samfundet, også selv om de ikke resulterer i infektion.

NovoFine® Autocover® skjuler nålen under injektion og kan derfor hjælpe diabetikere med nåleskræk. Op mod 10% af alle diabetikere lider af nåleskræk i en sådan grad, at de faktisk undgår injektioner.

NovoFine® Autocover® er indtil videre lanceret i USA, Storbritannien, Spanien, Italien, Holland, Danmark, Frankrig og Irland. Den bruges sammen med Novo Nordisks FlexPen® og andre injektionssystemer fra Novo Nordisk.

Medical Design Excellence Awards-programmet blev indstiftet i 1998 og er den førende designkonkurrence for medicoindustrien. Priserne tildeles såvel for godt design som for løsninger, der kan bidrage til bedre behandling. Programmet er sponsoreret af det amerikanske fagblad Medical Device & Diagnostic Industry (MD&DI). Tilmeldte produkter konkurrerer inden for kategorierne produktinnovation, æstetisk og teknisk kvalitet, brugerfordele samt produktions- og behandlingsmæssig omkostningseffektivitet.

Kilde: Novo Nordisk

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|instance-web03