23948sdkhjf

Netto satser på landets friskeste øko-æg

Ingen andre æg må kaldes ekstra friske
Når Netto-kunder i hele Danmark fra i dag kan købe ekstra friske, økologiske æg fra Vallø Slot, sker det som et resultat af Nettos mangeårige satsning på økologi, skriver kæden i en pressemeddelelse.

Netto underskrev for flere år tilbage en langsigtet, eksklusiv samarbejdsaftale med Vallø Slotsæg. Aftalen har blandt andet betydet, at Vallø Slotsæg har omlagt til økologi og udvidet sin produktion, så de nu kan levere de ekstra friske, økologiske æg til alle Netto-butikker i Danmark. Hidtil har æggene kun været solgt i Nettos butikker på Sjælland,

De økologiske æg fra Vallø Slot kan som de eneste æg i Danmark kalde sig ekstra friske - hønen har knap nok lagt ægget, før det er at finde i Nettos køledisk.

Maksimalt ni dage gamle

For at de økologiske æg kan bryste sig af at være ekstra friske, må de maksimalt være ni dage gamle, når de sælges fra butikken – i modsætning til almindelige æg, som kan være op til 28 dage gamle.

Ifølge Lars Johannesen, som er produktchef for æg i Dansk Supermarked, betyder det, at æg fra slotshønerne ofte vil være at finde i butikkerne dagen efter, de er lagt.

For de ekstra friske æg gælder det, at både bakke og æg skal være forsynet med læggedato. Det betyder, at forbrugerne ved præcist, hvornår æggene er lagt til forskel fra de almindelige æg, som blot er mærket med pakkedato.

De økologiske æg fra Vallø er produceret af høns, der hele livet lever i hønsestalde med adgang til store udendørsarealer med bærbuske og frugttræer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11