Virksomheden har længe haft problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft og ønskerne om at flytte til nye produktionslokaler endte i en beslutning om at flytte til Sverige, kun 75km fra København. Her var det både billigere og lettere at finde egnede lokaler. Det skriver Erhvervsbladet i dag.
Herudover er fordelene, at etableringen i Sverige åbner mulighed for at komme ind på et helt nyt marked. Og som endnu et plus er den svenske fødevarekontrol lettere at komme i dialog med, end den danske, pointerer de to ejere af 2B eaten, Klaus Burkal og Henrik Bruun.
Virksomheden har i dag 23 medarbejdere og har pt. ansat 11 svenske medarbejdere i Skurup. Fem nuværende ansatte samt Klaus Burkal tager med til Skurup. Medejer, direktør Henrik Bruun og fire ansatte bliver tilbage i København for at varetage salg og administration.