23948sdkhjf

Polen tager ansvar for bæredygtigt fiskeri

Polen betaler 8.000 tons overfiskeri tilbage og nedsætter landets torskekvoter de næste fire år.
På EU-rådsmødet mandag i Luxembourg vedtog de europæiske fiskeriministre, at Polen skal betale for overskridelse af landets torskekvoter i 2007.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen understregede på Rådsmødet, at det var vigtigt, at Kommissionen nu følger det polske torskefiskeri tæt og bad om en bekræftelse af, at Kommissionen og Polen straks skrider ind, hvis kvoterne overskrides igen i 2008. Den bekræftelse fik ministeren fra både Fiskerikommissær Joe Borg og fra den polske fiskeriminister.

- Det er helt afgørende, at vi undgår en gentagelse af situationen i 2007, og derfor er jeg meget tilfreds med, at Polen på Rådsmødet har meddelt, at de forlænger lukningen af landets torskefiskeri fra to til fire måneder i sommerperioden. Jeg har på rådsmødet noteret mig, at den nye polske regering er parat til at tage ansvar for et bæredygtigt fiskeri i Østersøen, siger fødevareministeren.

Polakkerne skal betale de 8000 tons overfiskeri tilbage ved en nedsættelse af landets torskekvote de næste 4 år, ligesom Polen, sammen med Kommissionen, har fremlagt en handlingsplan for, hvordan man i fremtiden vil undgå overskridelser af kvoten. Med handlingsplanen forpligter Polen sig til at styrke fiskerikontrollen i den østlige Østersø og fjerne en del af overkapaciteten af polske fiskefartøjer i området.

Den polske torskekvote i 2008 nedsættes med 10 procent af den overfiskede mængde fra 2007 og i 2009-2011 nedsættes kvoten med 30 procent af den overfiskede mængde i 2007.

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078