23948sdkhjf

Dansk svinekød til Kina

En charmeoffensiv i Kina skal åbne mulighed for, at danske producenter i fremtiden kan eksportere bacon, pålæg og andre forarbejdede svinekødsprodukter til det kinesiske marked.
Dansk fødevaresikkerhed og svinekød er i fokus, når fødevareminister Eva Kjer Hansen fra den 20. til den 23. April gæster Beijing sammen med en delegation fra Landbrugsrådet.

Danmark er et af verdens førende lande indenfor fødevaresikkerhed, og på en konference den 22. april i Beijing vil fødevareministeren og hendes medarbejdere fortælle om, hvordan myndighederne håndterer det vigtige spørgsmål i Danmark.

- Den danske fødevaresikkerhed er international topklasse, hvad vi blandt andet kan se på de meget lave forekomster af medicinrester i danske fødevarer. De kinesiske fødevaremyndigheder har tidligere været på besøg i Danmark for at hente inspiration, og det er et af målene med mit besøg, at vi kan give kineserne et yderligere indblik i den danske model for fødevaresikkerhed og et godt tilbud på knowhow, konsulentbistand og teknologi indenfor området, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen i en pressemeddelse.

Besøget i Kina er et eksportfremstød, hvor ministeren også skal mødes med kinesiske toppolitikere for at blandt andet at diskutere mulighederne for, at danske producenter kan eksportere bacon, pålæg og andre forarbejdede svinekødsprodukter til det kinesiske marked.
Eva Kjer Hansen skal desuden under sit ophold blandt andet besøge et kinesisk mejeri.

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094