23948sdkhjf

Rynkeby fortæller historien om frugt

Der er forskel på frugt. Det kan forbrugerne nu læse om, når Rynkeby introducerer ny emballage med historie og oprindelse og smag til sin populære 16-serie.
Når Rynkeby dette forår relancerer sin populære 16-serie er det med ny emballage, som fortæller en historie om oprindelse og smag.

Det er nemlig ikke lige meget, om appelsinerne er dyrket på Cuba eller i Brasilien. Ligesom det heller ikke er lige meget, om æblerne er danske eller italienske.

Rynkeby sætter derfor fokus på oprindelse og fortæller historien om, hvor frugterne brugt i juicen stammer fra. Derved har forbrugerne mulighed for at vælge deres juice ud fra oprindelsesområde og ud fra de kendetegn, der karakteriserer frugterne her.

En verden til forskel
Eksempelvis er de cubanske appelsiner meget sødere end de brasilianske. Det skyldes, at man på Cuba lader appelsinerne hænge længere tid på træerne, inden de bliver høstet. Derved har appelsinerne rig mulighed for at udvikle en naturlig sødme under den varme, cubanske sol.

I Danmark giver det foranderlige klima frugterne forskellige vækstbetingelser fra år til år. Juicen 16 sprøde æbler fra Danmark, vil derfor hvert år smage anderledes. Derved er det naturen, som bestemmer smagen i 16-seriens juicer.

16-serien relanceres i første omgang i varianterne 16 søde appelsiner fra Cuba, 16 syrlige appelsiner fra Brasilien, 16 saftige æbler fra Europa, 16 milde æbler fra Italien, 16 sprøde æbler fra Danmark, 16 havefrugter fra Europa og 16 eksotiske frugter fra hele verden.

Kilde: Rynkeby Foods

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097