23948sdkhjf

Nye SafeGuard-aftastere til hygiejnekrævende miljøer

Den nye Allen-Bradley Guardmaster SensaGuard-serie af berøringsfri aftastere gør det mere fleksibelt og effektivt at udvikle sikkerhedssystemer. Der findes versioner til brug inden for fødevare- og biotekindustrien, hvor der findes meget hygiejnekrævede miljøer.
Når det drejer sig om maskinsikkerhed, er beskyttelsen af medarbejderne og udstyret altafgørende. Samtidig er man nødt til at fokusere på fleksibilitet og produktivitet, når teknikere skal udvikle et sikkerhedssystem. Det bliver nu nemmere med Rockwell Automations SafeGuard-serie af kodede berøringsfri aftastere, som er kategori 4-/SIL 3-klassificeret og beregnet til maskinovervågning med delvis eller fuld adgang.

Serien er særlig velegnet til maskiner, hvor flere adgangsdøre skal overvåges simultant. Produkterne er udstyret med den nyeste RFID-teknologi for kodning og induktiv sensorteknologi, og SensaGuards store sensorområde og tolerance på op til 30 mm over for dårlig justering giver en billig løsning, der egner sig perfekt til en lang række industrielle sikkerhedsapplikationer.

SafeGuard-aftasterne kan sluttes til mange typer standard Allen-Bradley Guardmaster-sikkerhedsrelæer via de to sikkerheds-PNP-output og AUX PNP-output. De omfatter Minotaur MSR127, MSR200-300-serien, SmartGuard og Safety I/O Blocks. Flere aktuatorstørrelser muliggør en stor sensorafstand – typisk 15-25 mm. Både versionerne i plast og i rustfrit stål er IP69K-miljøklassificerede og leveres med indbygget elektronisk kortslutning og beskyttelse mod overspænding.

- Versionen i rustfrit stål er særlig velegnet til brug i hygiejnekrævende og barske miljøer samt miljøer, hvor man rengør med højtryksspuling, altså typisk inden for fødevare- eller biotekindustrien. SensaGuard-produkterne er meget alsidige og kan derfor også bruges ved pakning og materialehåndtering eller i fiber- og tekstilindustrien, siger Jesper Brydesen, Safety Produktchef, Rockwell Automation Danmark.

SensaGuard-serien anvender beslag i standardstørrelse, hvilket gør det nemt at montere aftasterne i eksisterende installationer. Kategori 4-/SIL 3-klassificeringen kan desuden bevares, selv når flere enheder serieforbindes. LED-indikatorer på sensoren giver en visuel indikation af dørens status, og den indbyggede diagnostik letter fejlfindingen. En lang række andre Allen-Bradley Guardmaster-sikkerhedskomponenter, såsom lysgitre og nødstop kan desuden nemt serieforbindes, så man opnår dynamiske maskinovervågningsløsninger.

Om Rockwell Automation A/S
Rockwell Automation er global leverandør af automationsløsninger. Rockwell Automations vigtigste opgave er at skabe merværdi hos kunderne. Det sker i kraft af et højt kompetenceniveau, førende teknologi, åben dialog, fokus på løsninger, engagerede og kvalificerede medarbejdere samt en global organisation. Varemærker inkluderer Allen-Bradley® samt Rockwell Software®. Rockwell Automation Danmark har et etableret samarbejde med systemintegratorer, der bidrager med specifik viden inden for forskellige brancher.

Kilde: Rockwell Automation A/S

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094