23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Brødbrødre dropper planer om salg af Kohberg

FIH Partners var hyret til at undersøge mulighederne, men salgsplaner er nu droppet

Brødrene Jesper og Per Fogtmann, der ejer brødkæmpen Kohberg, gik tidligere på året i al hemmelighed i gang med at undersøge, om det var muligt at score kassen på at sælge firmaet.

Men efter flere måneder i markedet har Kohberg stoppet samarbejdet med FIH Partners, der var hyret til at undersøge salgsmulighederne, erfarer Børsen.

Kohberg har i flere år haft store problemer med indtjeningen og hentede i 2012 den tidligere TDC-direktør Mads Middelboe ind som bestyrelsesformand. Han stoppede før sommerferien i år. I stedet blev Andy Nørregaard Andersen indsat som formand, og siden da har man altså skrinlagt salgsplanerne.

Manglende interesse

Børsen-kilder peger på, at det især skyldes mangel på interesse for at købe Kohberg.

Jesper Fogtmann ønsker ikke at kommentere Børsens oplysninger, men afviser, at man har forsøgt at sælge Kohberg.

- Kohberg har ikke været til salg, lyder hans kommentar til avisen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.127|instance-web01