23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Skare-slagteri får ny direktør

Århus Slagtehus henter chef med "voldsom knowhow"

Århus Slagtehus, der er ejet af kødkoncernen Skare, har ansat Søren Rosbjerg Andersen som ny direktør i bestræbelserne på at vende minus til plus, skriver FødevareWatch.

Den nye direktør er især valgt, fordi han har et indgående kendskab til området - blandt andet fra Hjalmar Nielsens kreaturslagteri i Aalestrup, hvor han har været produktionschef, og fra Himmerlandskød, hvor han var direktør indtil sidste år. Han stiftede selv Himmerlandskød sammen med sin bror, Lars Rosbjerg Andersen, i 2008.

- Han ligger inde med en voldsom knowhow både på slagtning af kreaturer og på styring af kreaturslagteri, og han ved også en hel masse om de efterfølgende funktioner, der er i kæden, nemlig udbening, tilskæring og pakning af kød, siger Skare-koncernens ejerleder, Kurt Skare, til FødevareWatch om den nye boss hos Århus Slagtehus.

Søren Rosbjerg Andersen afløser på direktørposen Gert Jørn Kjeldsen, der sad på posten i under et år. Ifølge Kurt Skare er der ikke tale om en fyring, men om, at Gert Kjeldsen helt efter planen kun skulle være midlertidig direktør. Han skal nu varetage andre ledelsesopgaver i koncernen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|