23948sdkhjf

Overraskende dessertøl scorede 100.000 kroner

Brygmester Elisabeth Gottschalck har selv udtænkt opskriften
Hos Holbæk Bryghus har en helt speciel øl netop sikret brygmester Elisabeth Gottschalck og hendes to kvarttidsansatte medarbejdere Salling Fødevarepris 2015 og dermed 100.000 kroner - en øl, som ifølge både dommerpanelet og Elisabeth Gottschalck har en ganske overraskende smag.

- Det er noget helt nyt, og det er virkelig gennemført, godt håndværk, lød dommerpanelets samlede vurdering af øllen med navnet Sort Dessertøl.

- Et herregodt produkt


Brygmesteren har selv udtænkt opskriften, der er baseret på bryghusets egen schwarzbier No5.

- Vi har tilsat No5 malt, gær, sukker og krydderier. Så får den lov at stå rigtig længe og hygge sig, og så kommer den der overraskende smag, siger Elisabeth Gottschalck, der beskriver dessertøllen som meget portvinsagtig. Så meget, at den sagtens kan narre folk til at tro, den er en portvin.

- Prisen kommer som sendt fra himlen, for vi ved godt, at vi har et herregodt produkt, og vi vil så gerne udbrede kendskabet til den, konstaterer brygmesteren.




Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078