23948sdkhjf

Burgerkæde vil åbne 30-35 nye restauranter

Hwy 55 optrapper krigen på det danske burgermarked
Foreløbigt er der to, i løbet af det næste halve års tid kommer der efter planen to mere - og ambitionen er, at der om 10 år er 30-35 Hwy 55-restauranter i Danmark.

Det skriver Berlingske Business om den amerikanske burgerkæde Hwy 55, der foreløbig er at finde i København og Kolding, men som altså er sulten på meget mere.

- Vi har en unik nicheplads på markedet, fordi vi placerer os mellem de billige fastfood-kæder og de lidt dyrere kvalitetsrestauranter. Hos os er alle råvarer lokale, friske og lækre, og der er service ved bordene, så det er mere som en restaurant. Samtidig kan vi konkurrere på priserne med de traditionelle fastfoodkæder, siger den danske direktør for Hwy 55, Jens Due, til Berlingske.

Hos McDonald's byder den danske direktør, Joachim Knudsen, den nye konkurrent velkommen og lader forstå, at han absolut ikke ryster i bukserne. Han henviser i Berlingske til, at der hele tiden kommer nye spillere på markedet, men at salget alligevel stiger hos McDonald's, der har 87 danske restauranter.

På burgermarkedet har Burger King har næstflest med 32.







Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078