23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

WHO: Bacon giver kræft

Også pølser og andre behandlede kødprodukter gør det "med sikkerhed"

Bacon, skinke, pølse og andre behandlede kødprodukter er årsag til kræft hos mennesker.

Det fastslår verdenssundhedsorganisationen WHO nu med sikkerhed, skriver Berlingske Tidende.

Risikoen er dog lille, men fra at have været under mistanke for at være kræftfremkaldende er kødprodukter, som er røgede, saltede eller tilsat andre stoffer, nu blevet løftet op i den højeste kategori af kræftfremkaldende stoffer: De, som ifølge videnskaben med sikkerhed kan give kræft.

Dermed kommer pølser og bacon i selskab med asbest, røgtobak, formaldehyd, kviksølv, alkohol og over 100 andre stoffer i den værste kategori.

Fersk kød ikke løftet

Listen ikke siger noget om, hvor stor kræftrisikoen er. Listen handler udelukkende om, hvor sikre vi er på, at et stof giver kræft. Så selv om kødprodukterne nu er i Gruppe 1 sammen med røgtobak, betyder det ikke, at det er lige så farligt at spise bacon som at ryge, pointerer Berlingske.

Fersk kød fra køer, grise og får er ikke løftet til samme visheds-niveau som med pølser og bacon. Det ferske, røde kød er indtil videre anbragt i gruppe 2A og er »formentlig kræftfremkaldende hos mennesker«.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095|instance-web04