23948sdkhjf

To kundebevidste slagtermestre tog Slagterprisen 2015

- Som kunde bliver man blæst bagover, hed det på Fødevaredagen i går
Med over 400 gæster fra fødevarebranchen som tilskuere blev to glade slagtermestre onsdag hædret med Slagterprisen 2015, da Landbrug & Fødevarer afviklede branchearrangementet Fødevaredagen i Docken i København.

Vinderne blev slagtermester Kenneth Hansen fra SuperBrugsen i Havdrup og slagtermester Peter Mortensen fra Slagter Mortensen i Lemvig - de vandt i hver sin kategori, henholdsvis "Slagtere i dagligvarebutikker" og "Privatslagtere". I lighed med de øvrige nominerede har de fået point dels fra en onlineafstemning blandt kollegaer i branchen og dels fra Slagterprisens jury, der har været på uanmeldt besøg i butikkerne.

-Hos Kenneth Hansen i SuperBrugsen i Havdrup kunne vi allerede se i hans præsentation, at han virkelig vil noget med sin butik. Her er fokus på råvarerne og på at give kunderne den bedste vejledning, så de får en god oplevelse med deres varer, når de kommer hjem. Samtidig forstår han at motivere sit personale og give dem ny viden, siger Vickie Enné Ryge, seniorkonsulent i Landbrug & Fødevarer og ansvarlig for Slagterprisen.

- I Slagter Mortensens butik bliver man som kunde også blæst bagover. Der er et stort udvalg af hjemmelavede produkter med alt fra presset sylte til skønne spegepølser, og kunderne får varerne præsenteret flot. Samtidig tilbyder Peter Mortensen sine produkter til hele landet via sin webshop og det er tydeligt at mærke, at der er stor respekt omkring ham og hans produkter fra kollegaerne i branchen. Det er to virkelig dygtige vindere, tilføjer hun.

Vinderne af årets Slagterpris har året ud samt hele næste år lov til at reklamere med prisen og titlen i deres butikker.

På Fødevaredagen blev der også uddelt priser vedrørende kantinedrift og frugt- og grøntafdelinger. Kantineprisen 2015 gik til køkkenchef Mads Præstmark, ISS, der er ansat i kantinen i banken SEB i det indre København.Og Frugt– og Grøntprisen 2015 blev tildelt Lidl på Bondovej i Odense og Bilka i Hundige.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062