Lundbeck er godt på vej til at leve op til selskabets finansielle forventninger til helåret 2008.
Omsætning steg 12 procent til 2.882 mio. kr., mens resultatet af primær drift gik 41 procent op til 924 mio. kr.
Omsætning fordelte sig på 1.516 mio. kr. i Europa og 651 mio. kr. på de internationale markeder. I USA omsatte koncernen for 661 mio. kr.
Cipralex® trak det største salg på 1.216 mio. kr., mens Lexapro® solgte for godt og vel halvdelen 661 mio. kr.
I marts 2008 modtog Lundbeck en positiv vurdering fra de europæiske sundhedsmyndigheder (EMEA) på registreringsansøgningen af memantin (EbixaÒ) til administration én gang dagligt. Den endelige godkendelse fra EU kommissionen forventes i andet kvartal 2008. En godkendelse til at administrere memantin én gang dagligt forventes yderligere at styrke stoffets profil og anvendelse i markedet.