23948sdkhjf

Bark, biller og bladlus kan snart skyde genvej til middagsbordet

Danske virksomheder får med nye regler fra EU lettere adgang til at diske op med nye fødevarer - blandt andet plantefrø, larver og biller.
​Europa-Parlamentet vedtog mandag en opdatering af EU’s såkaldte novel food forordning. Dermed bliver der fra udgangen af 2017 kortere vej fra en god ide til interessant forretning for de virksomheder, der vil eksperimentere med plantefrø i chokoladen og tørrede græshopper som drys i salaten.

Med opdateringen af de fælleseuropæiske regler indfører EU en kortere og mere enkel godkendelsesprocedure for nye fødevarer. Det betyder bl.a., at danske virksomheder fremover vil slippe for at skulle indsende ansøgning til Kommissionen om godkendelse af f.eks. chia-frø for hver enkelt producent eller importør af frøene. Fremover vil en godkendelse gælde generelt for alle virksomheder og ikke kun den virksomhed, der har søgt.

Og har man udviklet et unikt produkt, f.eks. en særlig funktionel ingrediens, kan virksomheden, der har bekostet udgifterne til udviklingsarbejdet, søge om databeskyttelse i fem år.

Det betyder de nye regler:
1. Godkendelsesproceduren bliver strømlinet og vil fremover foregå på samme måde, som godkendelsesproceduren for tilsætningsstoffer og genmodificerede fødevarer.

2. Der indføres generiske godkendelser, dvs. godkendelser som gælder generelt for alle virksomheder i EU og ikke kun for en bestemt virksomhed.

3. Der gives mulighed for databeskyttelse af nyligt udviklet videnskabelig dokumentation eller videnskabelige data, samtidig med, at virksomheden i fem år kan få eneret på markedsføringen af sit nyudviklede produkt.

4. Adgangen for traditionelle fødevarer fra tredjelande til EU’s markeder lettes, og definitionen af nye fødevarer og anvendelsesområdet for forordningen præciseres.


En fødevare er novel food, hvis den ikke i nævneværdigt omfang har været brugt som fødevare i EU før 1997.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157