23948sdkhjf

Dansk chokolademand slået i Paris

Tor Stubbe måtte "nøjes" med en femteplads ved verdens største chokoladekonkurrence
Med ordene ”for sin store tekniske ekspertise i My or Noir opgaven, som var en åbenbaring i smag og tekstur” blev den danske chokolademager Tor Stubbe sendt direkte i den såkaldte superfinale ved verdens største chokoladekonkurrence, World Chocolate Masters, der netop er blevet afgjort på Salon du Chocolate i Paris.

I chokoladeverdenen rangerer konkurrencen på linje med den berømte Bocuse d’Or inden for kokkeverdenen.

Tor Stubbe, som til hverdag er chefkonditor hos chokoladefirmaet Bojesen i København, kom dog ikke helt til tops, men sikrede sig en plads i top-5. Han repræsenterede hele Norden, idet han i en forkonkurrence havde distanceret sig flot fra deltagere fra de øvrige nordiske lande.

I alt kæmpede 20 deltagere fra konditor- og bagerbranchen verden over om titlen som World Chocolate Master, men kun 10 af dem fik lov til at demonstrere deres chokoladekompetencer endnu en gang på superfinaledagen.

Førstepladsen gik til franskmanden Vincent Vallée, der blev dulgt af japaneren Hisashi Onobayashi, og den belgiske chocolatier Marijn Coertjens.

På sin vej til finaledagen imponerede Tor Stubbe dommerne med et showpiece, der illustrerede livets cyklus og naturens kraft til altid at finde vej og overleve, symboliseret ved et livstræ udsprunget fra et æble.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094