23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tunge indkøbsdrenge har checkhæfterne med

Nye fødevareideer og -koncepter får chancen i Aalborg

En stribe af de tunge drenge fra Danmarks dagligvarekæder er onsdag i Aalborg, hvor de bliver præsenteret for nye fødevareprodukter og -ideer.

10-11 nordjyske fødevarevirksomheder får chancen for at imponere indkøberne på et møde arrangeret af Nordjysk FødevareErhverv og Food College Aalborg. Arrangørerne har aftaler med indkøbere fra blandt andre Coop og Dansk Supermarked om, at de kommer og lytter til hver virksomhed i 10 minutter.

Der er tale om mindre virksomheder som Hybengaarden, Løkken Bryghus, Rævhede Naturprodukter og Kildens Rygeri, som allesammen møder op med frisk inspiration i bagagen: De har i nogle uger hver især sparret med elever fra Food College Aalborg, der har hjulpet virksomhederne med at blive forberedt til præsentationen for indkøberne.


Friske øjne


- Eleverne kommer jo med friske øjne, og de har nogle værktøjer, som kan være rigtig gode i den situation. For eksempel ved de noget om markedsanalyse og test af koncepter, nævner Nordjysk FødevareErhvervs direktør, Hans Henrik Bruhn.

- De har også udfordret virksomhederne lidt med hensyn til eksisterende forretningsidé og gjort opmærksom på det, hvis der måske kan være brug for nyt design eller ny emballage, tilføjer han.

Hans Henrik Bruhn har stor tro på, at flere af de nordjyske produkter har potentiale til at ende på rigtig mange detailhylder.

- Nogle af indkøberne har spurgt, om de skal have checkhæftet med. Og det har vi sagt ja til, siger direktøren.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.083