Ny udbudslov bekymrer
Klumme: Det offentlige kan bare omgå reglerne med henvisning til en syg moster, skriver FødevareDanmarks direktør, Torsten Buhl, i dagens klumme
Privatfoto
Den nye lov træder i kraft 1. januar 2016.
En betydelig del af de offentlige indkøb gælder fødevarer, som er et marked, hvor udbyderne groft sagt fordeler sig på nogle få store virksomheder og mange små og mellemstore. Over de senere år har vi set en tendens til, at de offentlige indkøbere i stigende grad har foretrukket at handle med de store totalleverandører, hvilket for så vidt er forståeligt, da de jo så stort set kan nøjes med at handle med et enkelt firma.
I den sammenhæng har statens og kommunernes fælles indkøbscentral, SKI, været ganske behjælpelig – og det har selvsagt været et problem for de små og mellemstore virksomheder, som jo også burde nyde godt af de mange offentlige milliarder.
Derfor er det glædeligt, at det, som EU vil med direktivet, og som regeringen og Folketinget skal med den nye lov, er at udvirke, at flere offentlige udbud opdeles i delkontrakter. Det er ikke mindst på fødevareområdet af meget stor betydning.
Nærmest uoverkommeligt
Umiddelbart ser det dog ud, som om EU har forsøgt at komplicere denne forholdsvis simple bestræbelse mest muligt. Lovkomplekset er enormt. Selve loven er på 199 paragraffer, og vil man have lovbemærkningerne, direktivet og bilag med, skal man udskrive cirka 500 tæt skrevne sider. For mange små og mellemstore virksomheder, der blot vil producere og sælge nogle gode kvalitetsvarer, er det nærmest uoverkommeligt at sætte sig ind i, og man kan frygte, at det samme gælder mange kommunale indkøbere.
Og får loven så den tilsigtede virkning? Det kan man frygte, at den ikke gør, også fordi der trods lovens omfang ikke er så meget at holde fast i, hvis det offentlige stadig vælger at tilgodese de store leverandører. Loven bygger på princippet ”opdel eller forklar”, hvilket vil sige, at hvis udbyderen ikke opdeler på delkontrakter, skal der følge en forklaring med om, hvorfor det ikke sker.
Og her kan udbyderen sådan set forklare valget med en syg moster, for som der står i bemærkningerne til lovens § 49: ”Ordregiveren har et vidt skøn i forhold til at vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at opdele en kontrakt eller ej.” Og videre: ”Ordregiverens vide skøn kan ikke tilsidesættes”.
Ikke meget at stille op
I selve loven står der i § 160: ”En ordregiver skal i udbudsmaterialet angive kriterierne for tildeling, beskrive evalueringsmetoden samt beskrive, hvad der tillægges betydning ved tilbudsevalueringen.
Stk. 2: En evalueringsmetode, der er beskrevet i udbudsmaterialet i overensstemmelse med stk. 1, kan ikke tilsidesættes af klage- og retsinstanser, hvis den er gennemsigtig og overholder ligebehandlingsprincippet.”
Så selv om der et klagenævn, er der ikke meget at stille op, hvis der ikke sker den opdeling, som loven ellers skal udvirke. Dette har FødevareDanmark forsøgt at forklare Folketinget under lovforslagets behandling, men det har tinget valgt at sidde overhørig. Nu kan vi så blot sige, at hvis vi får ret i vore bekymringer, er det i hvert fald ikke nogle, som vi har holdt for os selv.
