Omkring 3.500 gæster besøgte i weekenden en helt ny fødevarebegivenhed i Odense, hvor der var streetfoodmarked i gaderne - og med stor succes, skriver TV2 Fyn på sin hjemmeside.
Markedet var en jule-udløber af SPIS! Odense Food Festival, som i september blev holdt for ligeledes første gang i Odense.
Den københavnske madaktør "Kødbyens Mad & Marked" var medarrangør af streetfoodmarkedet.
- De har jo lidt mere "streetfoood" i København, og vores marked gik ud på at bringe "streetfooden" til Odense. Det er jo meget populært for tiden, siger Tine Gudrun Petersen, festivaldirektør for SPIS! Odense Food Festival, til TV2 Fyn.