23948sdkhjf

Fødevarelove bliver hastet igennem

- Vi er nødt til at give en ufatteligt kort frist, siger Fødevarestyrelsen
Fire ud af ti regler om fødevarer gennemføres med ekspresfart og høringsfrist på højst syv dage. Dermed er Fødevarestyrelsen den styrelse, der giver de berørte parter de ringeste muligheder for at kommentere på nye lovforslag, bekendtgørelser og vejledninger. Det skriver Ugebrevet A4.

Ugebrevet har analyseret høringer på Høringsportalen.dk, som styrelser og ministerier skal bruge, når det drejer sig om store dele af lovgivningen. Og her ser det altså værst ud i høringer fra Fødevarestyrelsen om blandt andet giftstoffer, genmodificerede fødevarer og tilsætningsstoffer.

Eksempelvis var høringsfristen i november én dag for at tage stilling til, om grænseværdien for giftstofferne captan, propiconazol og spiroxamin skulle ændres.
Og i juli var høringsfristen seks dage for at overveje, om det var klogt at ændre bekendtgørelsen om fødevarehygiejne. Alt i alt har 40 procent af høringerne fra Fødevarestyrelsen siden 2013 haft en svarfrist på en uge eller mindre.

- Vi er selv under pres

De korte høringsperioder bliver kritiseret af Forbrugerrådet Tænk, som ofte må opgive at svare på høringer. Fristerne er da heller ikke noget, som kontorchef i Fødevarestyrelsen Knud Østergaard er stolt af, men han konstaterer, at det ikke hænger sammen med ond vilje eller dårlig praksis.

Kontorchefen peger på, at langt de fleste gange, Fødevarestyrelsen haster høringer igennem, skyldes det EU's procedurer for, hvordan man vedtager lovgivning. Her er ministeriet selv under pres.

- Vi er nødt til at give en ufatteligt kort frist. Det er ikke sjovt for nogen parter, men det er vilkårene, siger han til Ugebrevet A4.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093