23948sdkhjf

Amanda sparede sig til rekordoverskud

Bedste resultat i 99 år for fiskefolk i Frederikshavn
Amanda Seafoods i Frederikshavn opnåede i regnskabsåret 2014/15 det bedste resultat i selskabets 99-årige historie. Overskuddet før skat landede på 9,1 millioner kroner, næsten to millioner mere end året før.

Rekordresultatet kommer på trods af, at Amanda Seafoods på grund af krisen og den udhulede købekraft har været nødt til helt at trække sig helt fra markederne i både Rusland og Ukraine. På den baggrund gik virksomheden glip af salg for 17-18 millioner kroner, oplyser direktør Jesper Kold Sørensen til Jyllands-Posten.

- Benhård styring

Når det alligevel lykkedes at øge overskuddet, skyldes det, at der er holdt nøje øje med, hvad virksomheden har brugt penge på.

- Vi har haft en benhård styring af omkostningerne, og det sikrer et tilfredsstillende resultat, siger Jesper Kold Sørensen til Jyllands-Posten.

Han fortæller også til avisen, at Amanda Seafoods har haft betydelig fremgang i Asien, og at man i løbet af to-tre år forventer at være på hylderne i alle asiatiske lande.






Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078