23948sdkhjf

Fire af fem fynske øko-landmænd har droppet Arla

De er skiftet til Naturmælk, som er klar med ny mælkeserie
På Fyn er der fem landmænd, der producerer økologisk mælk. Efter årsskiftet leverer fire af dem ikke længere mælk til Arla, men derimod til Naturmælk. Mælken skal bruges til en ny serie mejeriprodukter fra Løgismose. Det skriver DR Fyn.

Indtil nu er al fynsk mælk røget i én stor tank, så man kan ikke har kunnet se, at man drikker fynsk mælk, men det er der altså nu lave om på.

En af de økologiske, fynske mælkebønder er Arne Jørgensen, der har gården Verningelund.

- Vi er kun få økologiske mælkebønder på Fyn, så den mælk, man kan købe, vil komme fra en af os. Det betyder meget at komme tættere på forbrugerne, siger han til DR Fyn.

Skiftet til Naturmælk betyder også, at der skal plantes urter i køernes græs for at give smag og mineraler i mælken. Arne Jørgensen skal fremover heller ikke aflive de tyrekalve, der bliver født på Verningelund.
De nye Løgismose mejeriprodukter kan kendes på mælkekartonen ved, at der er billeder af de fire landmænd og deres køer på kartonen. Serien har fået navnet "Smagen af Frihed".
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109