Coop og organisationen Madkulturen har indledt arbejdet med for andet år i træk at finde årets bedste fødevareprodukt med lokal oprindelse - et produkt, som 1. juni kåres med titlen "Årets Lokale Vare 2016".
Med prisen følger 50.000 kroner og muligheden for at komme på Coop-supermarkedernes hylder. Men også andre end vinderen har en chance for at få succes hos koncernen..
- For os er Årets Lokale Vare 2016-prisen en unik mulighed for at opdage kvalitetsvarer inden for denne kategori. Flere af de tilmeldte producenter fra sidste år er i dag repræsenteret på Coops hylder med flere produkter hver, siger Christian Christensen, chef for lokale varer i Coop.
Tilmeldingen er åbnetTilmeldingen til Årets Lokale Vare 2016 er netop åbnet på
www.cooplokalevarer.dk, hvor producenter kan indstille deres produkter frem til 18. februar.
Tre produkter nomineres i hver af de ni landsdele, hvorefter forbrugere kan stemme og være med til at afgøre, hvilket produkt fra hver landsdel der skal gå videre til finalen. Den foregår 1. juni i København, hvor et dommerpanel bestående af blandt andre. kokkene Claus Holm og Christine Bille Nielsen kårer Årets Lokale Vare 2016.
Sidste år deltog 123 varer i konkurrencen om at blive Årets Lokale Vare 2015. Hæderen gik til Staarup Haandbryg for vieksomhedens drikkeklare rabarbersaft.