Fødevarekoncernen Dagrofa skal have ny kommunikationsdirektør, idet Markela Dedopoulos stopper efter knap to år på posten.
I en pressemeddelelse oplyser Dagrofa, at den afgående direktør stopper med udgangen af denne måned. Virksomheden oplyser også, at fratrædelsen sker efter gensidig aftale.
Markela Dedopoulos begyndte som kommunikationsdirektør i den nyoprettede stilling hos Dagrofa 15. marts 2014 og har haft ansvaret for både den interne og den eksterne kommunikation. Før da var hun blandt andet kommunikationsdirektør i Danfoss.