23948sdkhjf

Nordjysk procesanlæg skal levere laks til OL

Brønderslev-virksomheden Intech har lagt sidste hånd på et procesanlæg til en laksefabrik i Hong Kong, der skal levere laks til OL.
Mandag blev det nordjyske anlæg sendt ud på første del af sin lange rejse mod Kina. Her skal det nemlig køres til Hamburg, hvor Intechs samarbejdspartner, tyske Baader, står for den videre transport med jumbojet til Hong Kong. Den dyre transportform er nemlig nødvendig, idet anlægget skal være klar i Hong Kong i god tid, før startskuddet lyder til De Olympiske Lege. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

I Hong Kong skal anlægget installeres på fjerde sal i en skyskraber, og ejer af Intech, Leif Andersen regner med, at hele anlægget når sin destination den 9. juli, hvorefter det vil tage tre dage at installere det. Han lægger ikke skjul på, at det har været en udfordrende ordre.

- Men det er da spændende, at vi skal være med til at forsyne OL-byen. Faktisk har vi sagt nej til ordren tre gange, fordi vi ikke havde tid. Men Baader – som vi har et seriøst og tæt samarbejde med – pressede på, siger Leif Andersen til Nordjyske Stiftstidende.

Kilde: Nordjyske Stiftstidende

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093