23948sdkhjf

Bakketeknologi på fødevarelinjen

En speciel løsning til bakkedispensering har givet Intech voldsom fremgang og skal nu være døråbner til yderligere vækst målrettet den globale fødevareindustri

Bakkedispenseren fra Intech International er udviklet i automatiseringens tegn. Det er en maskine, som kort fortalt sikrer, at emballagebakken fra stakken af bakker bliver ført ud på båndet i et højt tempo - kun én ad gangen - hvorefter for eksempel de 500 gram fars eller det udskårne kød lander i bakken med stor præcision og kører videre på fødevarelinjen klar til de næste processer.

Intech har udviklet, designet og producerer to modeller. Den ene hedder Intray og er baseret på el. Den anden hedder AnyTray og er baseret på luft. Maskinerne kan leveres med fleksible værktøjer, som kan skiftet afhængig af bakkernes størrelse og udformning.    

Ifølge info fra virksomheden kan bakkedispenseren køre med en hastighed på op til 160 bakker i minuttet. Maskinen er konstrueret med fokus på robusthed og hygiejne og passer til alle typer fødevarer, der vel at mærke skal i en bakke.

Nu skal salget af bakkedispensere boostes.  

- Vi er markedsledende på vores dispenseringsudstyr, som vi oplever stor efterspørgsel på. Med den nye ejerkonstellation får vi flere muskler til at sælge produktet globalt, siger administrerende direktør Kim Weidemann fra Intech med henvisning til Carsoes nylige opkøb af alle aktier i Intech International

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094