23948sdkhjf

Kartoffelprotein kan blive guld værd

Hvis det kan bruges i menneskemad, regner KMC med at hente millioner
Kartoffelvirksomheden KMC i Brande har store planer for fremtiden, hvis et igangværende projekt om proteiner viser sig at være en succes, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Projektet med navnet ProPotato skal - med millionstøtte fra Innovationsfonden - undersøge, om man kan erstatte dyre-proteiner fra æg og mælk med den kartoffelprotein, der udvindes ved kartoffelmels-produktion. Kartoffelproteinet bruges i dag kun til dyrefoder.

Med i projektet er også en anden kartoffelmel-producent, nordjyske AKV Langholt

Flere medarbejdere

- Vi vil gerne opgradere kartoffelproteinet, så det også kan bruges i fødevarer til mennesker. Lykkes det, vil det uden tvivl betyde, at der skal investeres store beløb i noget produktion og ansættes flere folk. Vi vil nok vælge at lave en oprensning på den enkelte kartoffelmelsfabrik og sende kartoffelproteinet ind til en forædlingsfabrik. Hvor den skal ligge, kan jeg ikke sige noget om, fortæller udviklingsdirektør hos KMC Ole Bandsholm Sørensen til avisen.

Ifølge Innovationsfonden modtager KMC og AKV årligt mere end 1,2 millioner ton kartofler, som hovedsageligt bruges til produktion af stivelse. Et sideprodukt er knap 10.000 ton kartoffelprotein, som i en fødevaremæssig kontekst indeholder uheldige komponenter. Dette kan direkte observeres ved, at skrællede kartofler bliver brune, når de får lov at ligge lidt.

Hvis de 10.000 ton kartoffelprotein kan bruges til fødevarer, vurderer Ole Bandsholm Sørensen, at salget af kartoffelprotein til fødevarer efter nogle år vil kunne give en omsætning på 500 millioner kroner årligt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14