23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Orklas grøntsagsbånd blev Årets Lancering

Pizzaburgeren, Snack Pot og Iskaffe Caffé Latte distanceret

Den mest iøjefaldende nyhed på dagligvaremarkedet sidste år var Pastella Grøntsagsbånd fra Orkla Foods. Det har Analysehuset Nielsen fastslået og derfor hædret grøntsagsbåndene med prisen for Årets Lancering 2015.

Pastella Grøntsagsbånd har både taget markedsandele og stort set alene drevet en vækst på 25 procent i værdi i frisk pasta-kategorien. Produktet sejrede på den baggrund foran andre markante lanceringer som Dr. Oetker Pizzaburger, Knorr Snack Pot fra Unilever, aktiv proteinbrød fra Kohberg og Iskaffe Caffé Latte fra Peter Larsen, skriver markedsforing.dk.

- Vi ved alle, hvor svært det kan være at indtage den anbefalede mængde grønt - blandt voksne og ikke mindst i børnefamilierne. Vi ved også, at mange grøntsager er vigtige i den daglige kost. Orkla har med lanceringen af Pastella Grøntsagsbånd fundet en løsning på dilemmaet, hed det blandt andet i begrundelsen fra Nielsen.

Markedsforing.dk nævner også, at forbrugerne har taget rigtig godt imod grøntsagsbåndene fra Orkla, hvor 40 procent af pastaen er erstattet med grøntsager. Allerede efter fire måneder var produktet oppe på en markedsandel på 22 procent i kategorien frisk pasta.

Tidligere er produkter som Somersby Apple Cider, Coca-Cola Zero og Tulip Food Company Pulled Pork blevet hædret med titlen som Årets Lancering.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11