23948sdkhjf

Dansk Cater udvider med ny Inco-butik

Tidligere Metro-butik i Glostrup bliver igen til cash & carry
Fødevare-professionelle på Sjælland kan se frem til åbningen af endnu en Inco cash & carry-engrosbutik, efter at catering-virksomheden Dansk Cater har købt den tidligere Metro-bygning i Glostrup.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår landets tredje Inco-butik åbner, men ifølge Dansk Cater bliver der tale om "et kulinarisk fyrtårn på cirka 15.000 kvadratmeter med et kæmpemæssigt udvalg af fødevarer og nonfood-produkter".

- Vi mener, der er potentiale for endnu en Inco-butik til glæde for alle, som arbejder med fødevarer i
Storkøbenhavn og det øvrige Sjælland”, siger direktør Steen D. Pedersen.

- Vi oplever lige nu et marked, som udvikler sig, og kombineret med en stigende
efterspørgsel på flere kvalitetsvarer og yderligere inspiration, så var vi ikke tvivl om, at tiden var
moden til at åbne endnu en Inco-butik i Danmark, tilføjer han.

I forvejen er der tilsvarende butikker i Kødbyen i København og i Aarhus.






Der er fortsat to METRO-ejendomme til salg i henholdsvis Aalborg og Aarhus.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079