23948sdkhjf

Lidl satser på mere bæredygtighed

Vil gøre det nemmere for forbrugerne at beskytte klodens ressourcer
I bestræbelserne på at sikre, at klodens naturressourcer og dyreliv ikke lider overlast i fremstillingen af kædens egne produkter præsenterer dagligvarekæden Lidl nu seks nye manifester. De skal give forbrugerne mulighed for at orientere sig om Lidls holdninger til bæredygtigt indkøb af kakao, kaffe, te, palmeolie, animalske produkter og fisk/skaldyr.

De seks manifester er del af Lidls såkaldte Code of Conduct, hvori også beslutningen om helt at udfase buræg indgår. Lidl var i efteråret 2015 den første danske discountkæde, som tog skridtet til at fjerne buræg fra hylderne i kædens danske butikker

- Vi oplever stigende interesse fra forbrugerne for produkter, der er dyrket og fremstillet bæredygtigt. Den efterspørgsel ønsker vi at imødekomme. Samtidig ser vi det som vores ansvar at gøre det nemmere at handle bæredygtigt og skabe opmærksomhed om produkter, der er dyrket mere bæredygtigt, siger direktør i Lidl Danmark Finn Tang.

Kan påvirke markedet

Kædens CSR-ansvarlige, Tina Kaysen, nævner, at Lidl som en af Europas største dagligvarekoncerner har mulighed for at påvirke markedet i en positiv retning.

- Det gør vi for eksempel i vores indkøb af vildtfangede fisk og skaldyr, som vi kræver skal være fra bæredygtige fiskebestande og ansvarlig fangst. Målet er, at alle ferske og frosne vildtfangede fiske- og skaldyrsprodukter er MSC-certificerede inden udgangen af 2016. Derudover vil fisk og skaldyr fra akvakulturer udelukkende være ASC-certificerede eller økologiske inden 2018, siger hun.

De seks manifester kan ses på Lidls hjemmeside.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063