23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Kontrolstrejke udskyder 25.000 slagtninger i Danish Crown

Strejken er alvorlig, siger slagterikoncernens pressechef
Annonce

En strejke i Fødevarestyrelsens kødkontrol forlænger levetiden for mere end 25.000 grise hos Danish Crown.

Der vil fortsat være koteletter og medisterpølse i køledisken til forbrugerne fra Danish Crown torsdag, selv om produktionen på otte af koncernens slagterier kører på mindre end halv kapacitet på grund af en strejke i Fødevarestyrelsens kødkontrol.

Annonce

Men strejken er alvorlig for Danish Crown, siger pressechef Jens Hansen.

- Vi har tabt slagtninger på 25.000-30.000 grise indtil nu. Det betyder udsættelser af afhentninger hos landmændene, og at kunder ikke får de varer, de har bestilt.

- Derfor er det til stor gene for Danish Crown og for de medarbejdere på slagterierne, som nu ikke kan passe deres arbejde, når kødkontrollen ikke fungerer fuldt ud, siger pressechefen.

Annonce

Han tilføjer, at det er mange år siden, at Danish Crown sidst har stået i sådan en situation.

Ifølge Fødevarestyrelsen har tilsynsteknikerne, som udfører kødkontrol på slagterierne, nedlagt arbejdet i protest mod kortere pauser fra 1. maj og utilfredshed med lokale forhold omkring arbejdsmiljøet på slagterierne.

Annonce

Strejken startede tirsdag og bredte sig onsdag, hvor otte af Danish Crowns slagterier er berørt. Ifølge Fødevarestyrelsen er der ansat omkring 150 tilsynsteknikere på de pågældende slagterier.

Onsdag mødes Fødevarestyrelsen med de ansattes fagforening for at finde en løsning. Indtil den er klar, holder slagterierne gang i produktionen med dyrlæger som kontrollanter - men altså på meget lavt blus.

Annonce

Hvornår der kan blive mangel på kød i supermarkederne, kan pressechef Jens Hansen ikke sige med sikkerhed.

/ritzau/

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.08|