Ellab i Hillerød har sat Handelsbanken til at finde en køber til selskabet. Det skriver Børsen. Firmaet, som udvikler og fremstillet måleudstyr til blandt andet fødevare- og medicinalindustrien, har høstet store millionoverskud de seneste år. Seneste – i 2014/2015 – var der rekord med 41 millioner kroner, og det tal ventes at stige yderligere. Forventningerne til salgsprisen er da også i den høje ende. Lykkes det at sælge hele teknologiselskabet vurderes prisen at ligge i omegnen af 800 millioner kroner. Ellabs sælger hovedparten af sine produkter i udlandet. Selskabet har datterselskaber i blandt andet USA, Frankrig og Filippinerne.