23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fiskeeksport får ny gigant

Brdr. Schlie i Hirtshals og Scanfish Danmark i Hanstholm går sammen om fælles ejerskab












Førende aktører













En absolut sværvægter inden for handel og bearbejdning af fisk er på vej i det nordjyske. Brdr. Schlie Fiskeeksport A/S i Hirtshals er blevet enige med Scanfish Danmark A/S i Hanstholm om et fælles ejerskab under navnet Seafood Partners Holding. Koncernen etableres med en egenkapital på 100 millioner kroner, som ejes af direktør Morten Nielsen, Scanfish, og direktør Kaj Schlie, Hirtshals. De to har til sammen en ejerandel på 75 %. De sidste 25 % er fordelt på ledende medarbejdere i henholdsvis Brdr. Schlie fiskeeksport og Scanfish. Brdr Schlie fiskeeksport A/S Hirtshals og Scanfish Danmark A/S Hanstholm er blandt de ledende aktører inden for handel og bearbejdning af fisk i såvel Danmark som internationalt. De to virksomheder vil fortsat blive drevet som to selvstændige virksomheder med Kaj Schlie som CEO i Brdr. Schlie fiskeeksport A/S og med Morten Nielsen som CEO i Scanfish Danmark A/S. Datterselskaberne Gadus fiskeeksport A/S. Tip-Top A/S og Nigra A/S vil blive fusioneret ind i de to selskaber. -Vi vurderer, at et fælles ejermæssigt samarbejde vil kunne videreudvikle virksomhederne og vil være værdiskabende for begge parter og deres kunder, siger Kaj Schlie, der bliver koncerndirektør i Seafood Partners. Den fælles ejerstruktur forventes gennemført inden 30. juni.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078