23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Når listeria rammer ...

Temadag kan gøre fødevareindustrien og køkkener klogere

Det er fuldstændig afgørende, at alle kender sine opgaver og ansvarsområder, når en virksomhed har mistanke til eller er ramt af et listeriaudbrud eller når en borger smittes på et hospital eller et plejehjem.





Kost & Ernæringsforbundet tilbyder derfor 6. juni en temadag - i Vejle - om den skæbnesvangre bakterie, hvordan den holdes under kontrol, og hvordan der reageres, hvis og når virksomheden bliver berørt og kommer i mediernes søgelys.



Der er tilmeldingsfrist 30. maj.





Tricky fætter



Listeriabakterien er en tricky fætter: Den tåler udtørring, trives hvor der er fugt og vokser selv ved lav temperatur. Men der er ting at gøre, både før og efter et udbrud.





På temadagen får deltagerne indsigt i listerias egenskaber og reservoir, sygdomsbillede og risikogrupper samt smitteveje.





Deltagerne får indsigt i hvad der skal til for at have kontrol over listeria. Hvad siger lovgivningen? Hvordan indplaceres produkterne i de rigtige kategorier i lovgivningen, og hvordan kan man verificere, at egenkontrollen fungerer?





Nyt vejledningsmateriale



I efteråret 2015 gennemførte Fødevarestyrelsen en kampagne i omkring 250 hospitals- og plejehjemskøkkener og cateringvirksomheder, der producerer mad til målgrupper, der er særligt følsomme overfor listeria.





Temadagen tager også udgangspunkt i resultaterne fra kampagnen og i det nye vejledningsmateriale, der er udgivet.





Desuden får deltagerne indsigt i, hvordan den centrale udbrudsgruppe arbejder, og hvilke værktøjer gruppen benytter sig af i opklaringsarbejdet.





Deltagerne vil få viden om, hvilke procedurer fødevarevirksomheden skal have på plads i de tilfælde, hvor der skal tilbagekaldes produkter. Med oplægget vil deltagerne få en viden om ansvar og opgaver, samt hvor der kan findes råd og hjælp.





Og så er der hjælp til at håndtere pressen:



"Det kan have store omkostninger for en kommune og fødevarevirksomhed at blive ramt af en mediekrise, som løber løbsk. Det er dog muligt at mindske risikoen for kriser og træne evnen til at håndtere dem, når de opstår. Lær hvad og hvordan, når vi dykker ned i de advarselstegn, mekanismer, faldgruber og spilleregler, der kendetegner en mediekrise," skriver Kost & Ernæringsforbundet.





Læs mere

her



De holder oplæg 6. juni

Oplæg ved Jens Kirk Andersen, seniorrådgiver, DTU – Fødevareinstituttet, Forskningsgruppen for Mikrobiel Fødevaresikkerhed og Kvalitet

Oplæg ved Stine Thielke, dyrlæge, Fødevarestyrelsen

Oplæg ved Louise Houlby, cand.scient.techn., Fødevarestyrelsen

Oplæg ved Nikolas Kühn Hove, beredsskabschef, Fødevarestyrelsen

Oplæg ved Martin Jensen, chefkonsulent og ansvarlig for KL’s rejsehold for krise- og pressehåndtering


BREAKING
{{ article.headline }}
0.1