23948sdkhjf

Fortsat markant vækst i Lundbecks omsætning

Lundbeck har opnået et særdeles godt finansielt resultat for 2. kvartal 2008. Omsætningen fortsætter med at vokse og er i løbet af 2. kvartal 2008 steget med 12% i forhold til samme periode sidste år.
Lundbecks koncernchef Ulf Wiinberg udtaler i forbindelse med delårsrapporten:

- Vores forretning er fortsat velkørende med en stærk vækst i både omsætning og indtjening, der er drevet af, at vores produkter til stadighed formår at vinde markedsandele. Det viser værdien af at have førende innovative lægemidler, og det er Lundbecks mål til stadighed at udvikle og markedsføre lægemidler, der behandler de mange udækkede behov, som patienter med hjernesygdomme i dag må leve med.

Væsentlige ændringer i Lundbecks kliniske udviklingsportefølje Det kliniske fase III-program for Lu AA21004 forløber som planlagt og omfatter på nuværende tidspunkt seks aktive undersøgelser med fokus på behandling af affektive sindslidelser.

Fastholder forventningerne til resten af 2008
De finansielle forventninger til 2008 fastholder koncernens overskudsgrad (EBIT-margin) på cirka 25%, mens koncernen forventer at anvende mere end 20% af omsætningen til forskning og udvikling i 2008.

Koncernens lægemidler Cipralex®/Lexapro® og Ebixa® (til behandling af henholdsvis depression og Alzheimers sygdom) samt Azilect® og Serdolect® (til behandling af henholdsvis Parkinsons sygdom og skizofreni) fortsætter fremgangen, og omsætningen af alle produkterne er i perioden vokset med tocifrede vækstrater i forhold til samme periode sidste år.

Lundbecks indtægter fra salg af Lexapro® i USA udgjorde DKK 692 mio. i 2. kvartal 2008 i forhold til DKK 641 mio. i samme periode sidste år, svarende til en stigning på 8%. Lexapro® er i dag det mest udskrevne originale antidepressivum i USA og havde ved udgangen af maj 2008 en markedsandel på 18,4% af antallet af udskrevne recepter i USA (TRx).

Patentet på Lexapro® (escitalopram) i USA udløber i marts 2012, hvorefter Lundbeck forventer intens generisk konkurrence i USA. Forud for patentudløb er det Lundbecks forventning, at lageret af escitalopram hos Forest skal nedbringes. I løbet af 2. halvår 2008 har Lundbeck og Forest planlagt at reducere lageret af escitalopram (Lexapro®), og selvom det vil medføre en lavere indtjening fra Lexapro® til Lundbeck i 2008, så fastholder Lundbeck forventningerne
til det finansielle resultat for 2008.




Kilde: Halvårsregnskab 2008

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094