Nyt ansigt i front hos TUNETANKEN A/S
TUNETANKEN A/S i Vejen, der producerer og leverer forskellige kvalitetsprodukter til industrien, landbruget og vindmøllesektoren har fået ny mand i front. Pr. 1. august 2008 hedder den administrerende direktør Henrik Kjærholm.
Samtidig har en øget vækst i salget af tanke til industrien ført til, at Jens Alexander Lund er ansat som salgsingeniør med ansvaret for salg og rådgivning til industrisektoren. Jens A. Lund er 37 år og handelsskoleuddannet. Han kommer med 14 års erfaring som sælger i metalbranchen fra hhv. UDDinter A/S og Preben Z. Jensen A/S.
Udover produktion og salg af tanke til industrien har TUNETANKEN A/S mere end 35 års brancheerfaring som leverandør af glasfiberarmerede polyesterprodukter til dansk industri, landbrug, samt energi- og spildevandssektoren. Produktporteføljen omfatter bl.a. siloer, tanke, røggaskanaler og pumpestationer.
Kilde: Tunetanken A/S