23948sdkhjf

Novozymes vil udvikle nye sojaproteiner

Novozymes og Solae går sammen om at udvikle næste generation af sojaproteiner De to virksomheder kombinerer deres innovative ekspertise for at give forbrugerne nye, funktionelle og næringsrige produkter.
Novozymes og Solae indgår et partnerskab om udvikling og markedsføring af nye sojaproteiner med helt specielle funktionelle og ernæringsmæssige fordele. Samarbejdet bygger på de to virksomheders enestående evner til at skabe innovative produkter til gavn for forbrugerne.

Solae har ekspertise inden for udvikling, fremstilling og markedsføring af sojaproteinprodukter, mens Novozymes bidrager med sin enzymteknologi. Samarbejdet skal føre til udvikling af næste generation af ingredienser med helt nye fordele for fødevareproducenter og forbrugere.

- Der er meget stort potentiale i partnerskabet med Solae, og det er et godt eksempel på, hvordan Novozymes’ bioinnovation kan anvendes inden for mange forskellige områder – i dette tilfælde til at udvikle nye, sunde løsninger til fødevareindustrien, siger Peder Holk Nielsen, koncerndirektør hos Novozymes og chef for Enzyme Business.

Forbedret smag og næringsværdi
Formålet med partnerskabet er at udvikle helt nye typer sojaprotein med forbedret smag, opløselighed og næringsværdi. Disse revolutionerende løsninger vil øge fødevareproducenternes muligheder for at anvende sojaprotein og samtidig opfylde forbrugernes krav om god smag og sundhed.

- Vores nye sojaproteiningredienser vil kunne anvendes i et større udvalg af fødevareapplikationer og vil således gøre det nemmere for forbrugere verden over at vælge sunde og velsmagende fødevarer, siger Torkel Rhenman, administrerende direktør for Solae LLC.

Der tilsættes sojaprotein til en lang række fødevarer såsom babymad, ernæringsdrikke samt sportsdrikke og -barer. De amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA), Joint Health Claims Initiative i Storbritannien og andre tilsynsmyndigheder har fastslået, at tilsætning af sojaprotein til fødevarer ikke alene øger den ernæringsmæssige værdi, men også reducerer kolesterolindholdet, hvilket nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme.


Kilde: Novozymes

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096