Cremet jordbærmarmelade og kirsebær på glas blev fredag de sidste produkter, som blev produceret på Orkla Foods' fabrik i Svinninge, den tidligere Beauvais-fabrik.
Klokken 12.30 gik cirka 35 Orkla-ansatte til fyraften for sidste gang i Svinninge, som dermed også sagde farvel til 59 år med fødevarevareproduktion i lokalerne på Ringstedvej, skriver Sjællandske Medier.
Omkring 30 af de ansatte har sagt ja til at flytte med til Skælskør, hvor Orkla-marmeladerne fremover skal produceres - i ligmed med Svinninge-fabrikkens rødkål, som rykkede samme vej allerede i marts.
En stor del af produktionsapparatet i Svinninge bliver i de kommende uger pillet ned og flyttet til i Skælskør. Dér skal det være klar 1. august, når produktionen genoptages, skriver Sjællandske Medier.
For tre år siden kom meldingen om, at omkring halvdelen af medarbejderne hos det daværende Beauvais Foods i Svinninge ville blive fyret i løbet af 2013, fordi produktionen af survarer og færdigretter blev flyttet til henholdsvis Sverige og Østrig. Og nu er den resterende produktion altså stort set flyttet til Skælskør.