Projektet omfatter dejforme og et transport‐ og afvejningssystem som muliggør genanvendelse af spilddej fra udstandsning af tarteletter og skaller, ved at tilbageføre og iblande spilddejen til omrøringen af deje.
I kraft af projektet er Humlum Brød A/S istand til at opnå højere produktionseffektivitet, idet en større mængde spilddej kan tilføres deje, uden at kvaliteten af dejen ændres. Projektet er udført med tilskud fra Fødevareministeriet, Direktoratet for FødevareErhverv og fra EU.
Humlum Brød A/S er et moderne industribageri som producerer butterdejsprodukter til det danske og skandinaviske marked. Produktionen startede som sideproduktion til et håndværksbageri I 1988, men efter kraftig vækst flyttede produktionen til lejede lokaler i et tidligere industribageri. Produktionen fortsatte
som sådan frem til 1998, hvor aktieselskabet Humlum Brød A/S blev stiftet, og lokalerne blev købt. Siden er lokalerne udbygget og moderniseret løbende. Humlum Brød A/S har i dag 13 fastansatte medarbejdere og i højsæsonen yderligere 8 vikarer.