Også supermarkedskæderne Kiwi og Meny går nu bort fra salget af buræg. Dermed er buræg for alvor ved at være fortid, og samtlige landsdækkende supermarkeder herhjemme er nu i gang med at udfase buræg.
Mandag offentliggjorde Aldi, at kæden stopper med at sælge buræg. Tirsdag var det Rema 1000’s tur, og onsdag fulgte Dagrofa-kæderne Meny og Kiwi trop.
AnnonceHos dyreværnsorganisationen Anima er man begejstret for Menys og Kiwis beslutning:
- Det her er en milepæl i kampen for bedre dyrevelfærd. Med samtlige landsdækkende supermarkeders udfasning af buræg er vi kommet et kæmpeskridt nærmere enden på burhønsenes kummerlige forhol”, siger kampagnechef i Anima Lina Lind Christensen i en pressemeddelelse.
Annonce- Efter 2020 vil der ikke eksistere én eneste supermarkedshylde i Danmark med buræg - det er et historisk fremskridt. Hundredtusinder af høns vil i fremtiden blive skånet for et miserabelt liv bag tremmer, tilføjer hun.
Vil fortsat presse påLina Lind Christensen konstaterer også, at Anima fortsat vil presse på for at afskaffe buræggene herhjemme.
Annonce- For hver virksomhed, der indfører en burægfri politik, vokser forbrugerpresset på de konkurrenter, som stadig sælger eller bruger æggene. Da nyheden om Aldis kursskifte slap ud i mandags, eskalerede kapløbet om ikke at blive den sidste, som bøjer sig for forbrugernes krav, siger hun.
AnnonceIfølge Anima er der cirka 1,8 million burhøns i Danmark. Organisationen har lavet en film om dem, “Mit liv som burhøne”, som viser hønsenes virkelighed Filmen kan ses her:
https://vimeo.com/159083760Annonce