23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

- Kaniner skal både nusses og spises

I dag bliver 30 spisekaniner prøveslagtet

Kaninen skal ikke længere kun være et kæle-nussedyr på parcelhusterrassen og i børnehaven.





Den skal i langt højere grad på de danske middagstallerkner, for kødet er magert og klimarigtigt og produktionen passer som fod i hose til økologiske landbrug.





Det fortæller P4 Sjælland med henvisning til, at Danmarks største landbrugsorganisation, Landbrug & Fødevarer, er i gang med at afprøve mulighederne for større produktion og afsætning af spisekaniner i Danmark.





- Vi tror, der gemmer sig en interessant nicheproduktion i fremstilling af økologiske kaniner i Danmark, siger chefkonsulent Lars Holdensen fra Landbrug & Fødevarer.





I dag skal de første 30 kaniner fra den økologiske prøveproduktion slagtes. Det sker på Dannemare Fjerkræ- og Vildtslagteri på Lolland.





Danmark importerede sidste år omkring 30 tons kaninkød fra især Kina og Frankrig - og det danske kaninprojekt sigter i første omgang på at overtage omkring halvdelen af den mængde.





Målet er at holde prisen på samme niveau som økologisk kyllingekød - omkring 130 til 150 kroner kiloet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094