23948sdkhjf

Bavarian Nordics underskud skrumper ind

Bavarian Nordic er atter kommet ud med røde tal på bundlinjen. Biotekselskabets underskud er dog skrumpet og udgør nu 155 mio. kr. mod 190 mio. kr. sidste år.
Nettoomsætningen er i 3. kvartal 22 mio. kr. mod 23 mio. kr. sidste år. År til dato er nettoomsætningen på 45 mio. mod 64 mio. kr. året før. Omsætningen stammer fra RFP-2 kontrakten med de amerikanske sundhedsmyndigheder. Aktiviteten på denne udviklingskontrakt er lavere i forhold til samme periode året før, hvilket skyldes færre gennemførte kliniske forsøg i 2008 sammenlignet med 2007. Fire kliniske studier medførte betydelige omkostninger i første halvår 2007, mens kun to kliniske studier medførte omkostninger i tredje kvartal 2008.

Produktionsomkostninger er i 3. kvartal 62 mio. kr. mod 27 mio. kr. sidste år. År til dato er produktionsomkostningerne 101 mio. kr., hvilket er markant højere end sidste år på grund af igangsættelse af egentlig produktion på faciliteten i Kvistgård. En produktion der forløber planmæssigt, noteres det i regnskabet.

Koncernens forsknings- og udviklingsomkostninger er i 3. kvartal 26 mio. kr. Derudover er der anvendt 13 mio. kr. i udviklingsomkostninger under RFP-3 kontrakten, som er aktiveret under immaterielle aktiver under opførelse. År til dato er forsknings- og udviklingsomkostningerne 98 mio. kr. Hertil kommer 31 mio. kr. i udviklingsomkostninger under RFP-3 kontrakten, som er aktiveret under immaterielle aktiver under opførelse.

Resultatet før skat er i 3. kvartal et underskud på 76 mio. kr, hvilket er lig sidste års resultat i samme periode. År til dato er resultatet før skat et underskud på 195 mio. kr., hvilket er bedre end perioden sidste år, der endte ud i et underskud på 219 mio. kr.

År til dato er resultatet et underskud på155 mio. kr. mod 190 mio. kr. sidste år.

Anders Hedegaard, administrerende direktør i Bavarian Nordic, udtaler:

- Vi er planmæssigt godt på vej til at opfylde de væsentligste mål for 2008, der blev sat i forbindelse med vores opdaterede strategi i foråret. Vores nylige erhvervelse af PROSTVAC(TM) og de lovende fase II resultater der er vist med vaccinen, har skabt et stærkere og mere afbalanceret fundament for
Bavarian Nordics fremtidige udvikling. Vores pipeline er nu styrket inden for vores strategiske hovedområder og vi vil i de næste par år koncentrere os om at føre vores mest fremskredne programmer, IMVAMUNE® og PROSTVAC(TM) ind i fase III. Dette vil løfte Bavarian Nordic til et nyt niveau, og skaber nye og spændende muligheder for selskabet. Det er fortsat selskabets forventning at starte leverancer af de 20 millioner doser IMVAMUNE® i løbet af 2009.



Kilde: Bavarian Nordic

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094