23948sdkhjf

Fremtidens fødevarer skal skabes i Aarhus

Agro Food Park i Skejby skal være det førende innovations- og vækstcenter for fødevareklyngen i Danmark og blandt de allerbedste i verden
Agro Food Park, der er ejet Landbrug og Fødevarer, har siden etableringen i 2009 været i en rivende udvikling. Allerede nu er 75 virksomheder med tilsammen 1000 ansatte flyttet ind i Agro Food Park, der inden længe også er adresse for Arlas nye globale innovationscenter. Et bofællesskab, der skal løfte dansk fødevareforskning, og sparke yderligere til væksten i den danske landbrugs- og fødevaresektor.

- Agro Food Park bygger videre på stolte danske traditioner for tillidsfuldt samarbejde, men også konkurrence mellem stærke parter i dansk landbrug og fødevareindustri - med fokus på at udvikle fødevarer af højeste kvalitet, siger Steen Nørgaard Madsen, formand for Agro Food Park.

Og det er afgørende med vidensdeling på tværs af fødevaresektoren, hvis Danmark skal være fremme i feltet inden for verdens fødevareforskning.

- Fødevarehvervet skal udvikle sig - vi skal finde ny viden, skabe nye produkter og indgå nye, innovative samarbejder med åbent sind. Det er målet med Agro Food Park - at give de rigtige mennesker de rigtige rammer for at skabe noget nyt og skabe vækst. Sådan skal den danske fødevareklynge styrkes i den globale konkurrence, siger Karen Hækkerup, direktør for Landbrug & Fødevarer.

En ny udviklingsplan, kaldet Agro Food Park 2030, skal være med til at sikre, at den store interesse fra virksomheder bliver imødegået, mens udviklingen styres i den rigtige retning.

- Ved at sammentænke fødevareproduktion og byliv har vi forsøgt at skabe et økosystem hvor folk, viden og ideer mødes, siger Kasper Guldager Jensen, direktør for GXN innovation, der sammen med 3XN arkitekter, William McDonough + Partnere, BCVA arkitekter samt konsulenterne Urland står bag visions- og udviklingsplanen for Agro Food Park, der er støttet af Realdania.

Helt konkret rummer den nye 2030 plan tre primære landskabelige koncepter, som kaldes 'The Strip', 'The Plazas' og 'The Lawn'. Alt sammen med til at danne de mest optimale rammer for, at Agro Food Park kan udvikle sig til at blive midtpunktet for den danske fødevareklynge.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078