23948sdkhjf

Kritik: Kontrolbesøg ineffektive og alt for dyre

Fødevareproducenterne ærgrer sig over Fødevarestyrelsens alt for lange og dyre besøg.
Danske fødevareproducenter efterlyser en enhedspris for et besøg af Fødevarestyrelsen.

I dag betaler virksomhederne en takst på 507 kr. pr. påbegyndt kvarter. Det er alt for dyrt, lyder kritikken, især fordi besøgene fra Fødevarestyrelsen bliver længere og længere. Det skriver TV2.

Både på slagteriet Gråsten Fjerkræ og på Indslev bryggeri føler man sig taget ved næsen.

- For at sige det rent ud: Vi er blevet misbrugt. Fordi det, der tager fem timer, kunne med sikkerhed blive gjort på en time til halvanden. I år kommer vi nok til at betale 20-25.000 for noget, der kunne gøres for 4.000-5.000 kroner, siger bestyrelsesformand Gunder Jensen fra Gråsten Fjerkræ til TV2.

Også hos Indslev Bryggeri føler direktør Anders Busse Rasmussen, at besøgene trækkes i langdrag, og at tiden ikke bruges effektivt.

Chef for Fødevarestyrelsens enhed Fødevare Sydjylland i Vejen Bente Holst forstår godt situationen, men fastslår at styrelsen laver den kontrol, der skal til, hverken mere eller mindre. Samtidig understreger hun, at prisen for kontrolbesøgene er vedtaget fra politisk hold og derfor ude af Fødevarestyrelsens hænder.

Originalartikel: http://nyheder.tv2.dk/erhverv/2016-08-16...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095