23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nordjysk kokketeam besejrede københavnske Michelin-kokke

Sjællænderne fik store hug på hjemmebane

Lørdag aften havde fem af Nordjyllands skarpeste kokke udfordret fem af Københavns bedste restauranter til en cook-off i forbindelse med Copenhagen Cooking & Food Festival. Det blev til en nordjysk sejr på københavnsk hjemmebane, da udfordrerne slog favoritterne med 264 points mod 209.

Intet var overladt til tilfældighederne, da årets måske mest nervepirrende kokkekonkurrence på dansk grund løb af stablen lørdag aften på den store scene i Kødbyen. Nordjylland og København stillede hver med fem af landsdelens bedste kokke, som dystede i ukendte råvarer i et professionelt setup.

Dommere var Francis Cardenau (Le Sommelier, Mash, Umami), mangeårig madanmelder Bent Christensen (kendt fra Den Danske Spiseguide) samt Børsens madanmelder Ole Troelsø.

- Ikke nogen tilfældig sejr

Team København bestod af Casper Stuhr Sobczyk (Søren K), Sylvester Andersen (AOC), Casper Sander (Bøf), Yves Le Lay (Nimb Terrasse) og Jonathan K. Berntsen (Clou).

Men formen var altså bedst hos det nordjyske hold bestående af Mads Hyllested (Applaus), Søren Birch (Fusion), Mikkel Jensen (Rusk), Simon Emil Christensen (Fyrklit) og Frederik Martinsen (Svinkløv Badehotel).

- Selvfølgelig er vi fantastisk glade, for det er ikke nogen tilfældig sejr. Vi var oppe mod fem af landets mest anerkendte kokke, der til daglig arbejder på nogle af Danmarks mest prestigefyldte restauranter. Derfor betyder det rigtig meget, ikke bare for os personligt, men for Nordjylland som landsdel, at vi går hen og vinder den her konkurrence.

- Vi har bevist, at niveauet er meget, meget højt i Nordjylland, og at vi rent faktisk kan konkurrere med Michelin-kokke. De unge kokke tordner frem i Nordjylland lige nu, og det er vildt spændende at følge udviklingen på tætteste hold. København – og Aarhus for den sags skyld – kan godt passe på, for nu begynder folk at få øjnene op for, at der også ligger rigtig gode restauranter lidt længere nordpå, sagde en smilende Søren Birch efter konkurrencen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web01