23948sdkhjf

Fødevare- og mediconyheder fra Norgren

Norgren har med sine godt 35 år i Danmark opbygget en bred kompetence inden for pneumatik og procesautomation og er, inden for sit felt, blandt de ledende virksomheder på det danske marked. Nu er Herlev-virksomheden fremme med nyheder, der henvender sig specifikt til medico- og fødevareindustrien.
Norgren udvikler i stadig højere grad komponenter til fødevareindustrien og udvalget var da også stort, da Process Supply besøgte Herlev-virksomheden på dette års FoodPharmaTech.

Her var nyheder inden for servopneumatik og elektroniske pressostater samt et større udstillingsvindue af forskellige ventiler og cylindere.

- Vi lægger i stigende grad vægt på et enkelt design, så vores produkter kan leve op til de stramme krav inden for fødevaresektoren. Der stilles store krav til hygiejne i disse miljøer, og derfor stræber vi efter, at alle enheder har glatte flader, er lavet i rustfrit stål eller har en overflade i coated aluminium, fortæller Per Gork Jensen, da han viser rundt på standen.

På standen har Norgren også valgt at udstille et mindre udvalg af enheder til medicinalindustrien. Med opkøbet af Kloehn for godt halvandet år siden er sortimentet blevet udvidet med en række doseringsenheder, der kan blande helt ned til 0,01 ml.

- Messen har været et godt udstillingsvindue for vores nyheder og vi har fået vist, hvad vi kan tilbyde kunder inden for såvel fødevare som medico-segmentet , mener Per Gork Jensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111